Undervisning
At bruge vores evner til at skabe, er et yndlingsemne for mig.
Det kan være til en sogneeftermiddag, en højskoledag, et kursus, et firmaarrangement m.m.
En intro til at tage sine skabende evner alvorligt, på en legende måde. Til at opdage processer og en kreativ tilgang til livet eller til at løse en opgave. Det kan indeholde små øvelser, en introduktion til måder at arbejde på, maleri, ler o.l. Fælles for det er ønsket om, at lede ind i den kreative proces og vise en måde at arbejde på, hvor andre sanser og erfaringer sættes i spil.
At bruge det skabende til at undersøge livsemner. F.eks. at male glæden, sorgen, de forhold vi er i, en bøn, en tanke. Et mål, en livsholdning eller noget helt andet jeg ikke er kommet på endnu. At gå sammen ind i et rum, hvor vi åbner for en skabende proces, der viser os nye sider af noget allerede kendt.
Pris efter aftale. Kommer gerne på højskoler, firmaarrangementer, sognedage, kvindedage o.m.a