Det at arbejde med billeder og tegninger, farver og kruseduller, har altid været en måde jeg har brugt, til at få styr på mine tanker og lande nye erkendelser. Et sted uden krav, en form for bøn, en åbenhed mod Gud.
Tankerne om at lave en lille bog, med forskellige udfordringer til eftertanke, blev gennem årene mere og mere påtrængende. Ideer dukkede op og bogen tog form.
Tanken med bogen er, at skabe en mulighed for, at sidde lidt sammen med Gud. Vi er skabt skabende og når vi bevæger os ind i det kreative univers, dukker nye indsigter ofte op og lander på en anden måde, end når vi kun bruger ord. At skabe er en del af Gud, vi er skabt så vi ligner ham og skaberglæden deler vi. Bogen tilbyder en række emner og ideer til, hvordan vi kan bruge den side af os selv. Der er ingen rigtige løsninger, det er din bog og du bestemmer. Det handler om at være der i processen, med tekster, tanker, farver, klister eller hvad der er brug for.
Bogen kan bestilles her. Den koster 100,-. Jeg er lidt dyrere end forlaget, de vil kun have 99,95, så du kan også bestille den hos Lohses forlag. Dertil kommer forsendelse, hvis du ikke kan komme forbi og hente den.
Du kan også købe nogle enkelte udvalgte sider. De kan downloades her og koster 5 kr. pr. opgave.
Kunne du tænke dig at prøve at lave en side sammen med flere, i en studiegruppe, i familien, i en klub eller noget helt andet er du velkommen til at downloade og kopiere så mange du vil for 20 kr.